
Opsamling efter nærmere plan og aftale. Ankomst til Tønder by ca. kl. 11.00
Der er en kop frisk morgenkaffe og en basse til alle i bussen.
Efter endt opsamling og en mindre pause undervejs ankommer bussen til Tønder by hvor der er afsætning centralt i forhold til gågaden og byens julemarked. Ved afsætningen udleveres en lækker sandwich og kildevand. (evt. allerede i bussen så den kan nydes på vejen).
Tønder er Danmarks ældste købstad og har været kåret som årets jule-by. Oplev den fantastiske julestemning fra de mange boder på gågaden eller læg vejen forbi ”Det gamle Apotek” som hele året er fyldt med masser af spændende idéer til julegaver hvad enten det skal være en lille eller stor gave. Og ikke mindst deres kæmpe udvalg af julepynt kan tage pusten fra de fleste.
Efter ca. 3 timers ophold i Tønder kører bussen de få kilometer over grænsen til Tyskland og gør holdt for juleshopping i et af de store supermarkeder. Der vil være god mulighed for at købe ind til de tyske priser. Der er ca. 1 times hold her før hjemturen påbegyndes igen.
Der vil være god plads i bussen til indkøb af sodavand, øl og vin mm.
Efter endt juleshopping kører bussen retur af samme opsamlingsplan som for udturen efter en lang og hyggelig dag i julens tegn.
Inkl. i prisen
- Morgenkaffe og wienerbrød i bussen
- Busturen til og fra Tønder efter opsamlingsplan
- En dejlig sandwich og en kildevand til frokost
- 3 timers ophold til at se julemarkedet i Tønder by
Ca. 1 time til at handle i en grænsebutik inden returkørsel